Konverteringsoptimering i 2024: Guide til Webshops.

Jonas Jensen

Jonas Jensen

Partner og Paid Media Specialist | Difento

Indholdsfortegnelse

Hvad er konverteringsoptimering?

Konverteringsoptimering, også kendt som CRO på engelsk er en disciplin indenfor online markedsføring, der omhandler at øge antallet af besøgende på en hjemmeside, der udfører en specifik handling. Denne handling kan både være køb af et produkt, tilmelding til nyhedsbrev, download af materiale eller udfyldelse af kontaktformularer. I dette blogindlæg vil jeg dykke ned i emnet konverteringsoptimering specifikt for webshops.

For at forstå konverteringsoptimering, er det vigtigt at man ved det handler om – her er der et simpelt eksempel.

Din butik får 1500 besøg, og 75 personer placerer en ordre. Ved at bruge ovenstående formel bliver det;

75/1500 = 5%.

Hvad er en god konverteringsrate?

Hvis du driver en webshop og allerede opnår en konverteringsrate på 5% eller højere, så har du grundlæggende ikke brug for at fortsætte med at læse dette. Hos Difento får vi ofte spørgsmål om, hvad der i dag anses for at være en god konverteringsrate for B2C-webshops. Generelt ligger denne rate mellem 2,5% og 3%.

Hvorfor er konverteringsoptimering vigtigt i 2024?

Det er ingen hemmelighed, at store markedspladser som f.eks. Temu har skabt en markant øget konkurrence når det kommer til e-handel i takt med at de er kommet ind på markedet i Danmark. Jeg vil ikke gå ind i måden Temu driver forretning i DK og Europa – men deres tilstedeværelse er en realitet. Det er med andre ord ikke blevet nemmere at drive en succesfuld webshop i DK og det er derfor særligt vigtigt, at man arbejder med konverteringsoptimering i 2024.

For at kunne konkurrere effektivt og bevare en stærk position på markedet, er det altså essentielt for enhver webshop at prioritere og forbedre deres konverteringsrater. Konverteringsoptimering er ikke blot en midlertidig løsning, men en afgørende strategi for langsigtet succes i et digitalt landskab, der konstant udvikler sig og bliver mere konkurrencepræget.

Grundlæggende områder inden for konverteringsoptimering i 2024

Når det kommer til selve arbejdet med konverteringsoptimering, er der nogle grundlæggende områder som man skal arbejde med, hvis man vil øge sin konverteringsrate i 2024. Ved at tage højde for disse områder kan man sikre, at ens webshop konverterer besøgende til kunder på en mere effektiv og målrettet måde.

 

Dataindsamling og analyse

Data og konverteringsoptimering er to ting, man ikke kan eller skal adskille fra hinanden. Det er derfor enormt vigtigt, at man forstår vigtigheden af dataindsamling, som en del af arbejdet med konverteringsoptimering. Hvis du ikke allerede indsamler data på din webshop, så skal du starte med at samle data for at forstå, hvordan brugerne interagerer med dit site. Dette kan inkludere brug af analytics-værktøjer til at spore brugeradfærd og identificere sider med høj afvisningsprocent eller lav konvertering.

Analytics værktøjer

Der er mange forskellige værktøjer man kan bruge til at forstå dine besøgendes adfærd, så man kan imødekomme deres behov.

Google Analytics

Google Analytics er kendt af de fleste som noget man bare skal have opsat, men det er ikke alle der bruger det aktivt i forbindelse med konverteringsoptimering. Men Google Analytics er faktisk et værdifuldt værktøj til konverteringsoptimering, da det giver dybdegående indsigt i, hvordan brugerne interagerer med din hjemmeside.

Man kan b.la. bruge Google Analytics til:

  • Opsætning af mål og sporing: Følg specifikke konverteringsmål som køb og tilmeldinger.
  • Brugeradfærdsanalyse: Forstå, hvordan brugerne navigerer på din hjemmeside.
  • Segmentering: Analyser forskellige brugergrupper baseret på kriterier som demografi og trafikkanaler.
  • A/B-testning: Evaluer, hvilken version af en side eller et element der fungerer bedst.
  • Frafaldsanalyse: Identificerer sider med høj afvisningsrate og optimerer dem.
  • Konverteringstidslinjer: Analyser tidsrammen for brugerens konvertering.
  • Kilde/medium-analyse: Bestem hvilke trafikkanaler der giver flest konverteringer

Microsoft Clarity

Microsoft Clarity er et gratis og intuitivt adfærdsanalyseværktøj, der giver dig indsigt i, hvordan besøgende bevæger sig rundt og interagerer med din hjemmeside. Det samler anonymiserede data fra brugerne og omdanner dem til visuelle rapporter, der afslører brugernes handlinger, klik mønstre og interaktioner med dit indhold. Jeg har både arbejdet med Mouseflow og Hotjar men når det kommer til adfærdsanalyse er Clarity i min optik det bedste tool på markedet. En ny feature som Microsoft har tilføjet er AI (Selvfølgelig). Denne AI funktion kan man bruge til at få opsummeret den data man har indsamlet og efterfølgende bliver gjort til konkrete tiltag man kan implementere.

Brug af psykologiske principper i konverteringsoptimering

Brugen af psykologiske principper i konverteringsoptimering handler om at anvende menneskers naturlige tendenser og adfærdsmønstre til at forbedre effektiviteten af en hjemmeside eller webshop.

Når det kommer til mennesker, så har vi en tendens til at følge i andres fodspor – særligt når vi er usikre eller står overfor noget vi ikke har prøvet før. Her kommer Social Proof begrebet ind i billedet. Ved at vise anmeldelser eller testimonials kan man øge tilliden og overbevise potentielle kunder om, at produktet eller tjenesten er populært og pålideligt.

Jeg ser ofte, at nystartede webshops tøver med at oprette en Trustpilot-konto eller indsamle anmeldelser, primært fordi de frygter negative tilbagemeldinger, som de tror vil skade salget. Ironisk nok kan negative anmeldelser virke modsat, hvis de håndteres korrekt. Dårlige anmeldelser tilbyder en mulighed for at vise, at du værdsætter kundens oplevelse ved aktivt at adressere og løse eventuelle problemer, hvilket bekræfter, at menneskelige fejl kan forekomme og vil blive håndteret med omhu.

Dette styrker ofte kundernes tillid og kan i mange tilfælde tiltrække flere kunder.

 

Check-out flowet

Når det drejer sig om konverteringsoptimering, er det umuligt at ignorere betydningen af check-out flowet. Ofte tilføjer kunder produkter til deres indkøbskurv, fortsætter til kassen, og når de står overfor at skulle indtaste personlige oplysninger, vælger mange at forlade siden. Dette kan være utroligt frustrerende at observere.

Der er flere mulige årsager til, at kunder ikke fuldfører deres køb eller forlader deres indkøbskurv. Årsagerne kan variere fra uventede fragtomkostninger og lange leveringstider til begrænsede betalingsmuligheder. Et nyttigt råd fra mig er, at du regelmæssigt, for eksempel én gang om måneden, gennemfører et testkøb for selv at opleve og evaluere hele check-out processen

 

Gratis CRO liste med 103 punkter

Hos Difento har vi udarbejdet en gratis CRO liste, som du kan downloade helt gratis. Listen indebære 103, som du kan arbejde med på din webshop.

 

Tak fordi du læste med 🙌

Tak for at du kiggede forbi. Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at henvende dig.

Læs også

Formular udfyldt!

Navn

Hvem skal kaffen laves til?☕

Hvad skal der i kaffen?☕

Hvordan kontakter vi dig?